Påsken er godt igang og vi hygger med venner og familie til gode frokoster. Jeg har haft gang i bagværket og skabt farmors russere på ræd og række, pakket i glas til værtinderne rundt omkring. De kan varmt anbefales til en god kop kaffe, og man kan variere indholdet efter smag - mandler, pistacienødder, solsikkekerner mm.
Jeg var til en rigtig dejlig påskefrokost med tøserne jeg mødte på handelsskolen - vi medbragte hver især retterne og vores lod var salat og frikadunser. Jeg lavede en couscous-salat m. mandelflager, stegte tomater, rucola, feta, kapers, løg, citron og mynte - en lækker anderledes etnisk salat der smagte godt til de andres medbragte herligheder - lam, laksetimbale, rugbrødslagkage, muffins..NAM! Nu venter vi på spændt på morgendagens familiefrokost, og hvad den kan byde...glasset med farmors russere står parat!
Hermed opskrift:
250 g. sukker
2 æg
piskes sammen...
125 g. margarine (blødgøres)
375 g. mel
2 tsk. bagepulver
1/2 tsk. vanillesukker
ca. en kop solsikkekerner el. andet
ælt massen til 6 pølser - 3 på hver plade, bages v. 200 g. til de er lidt faste, tag dem ud og skær i stykker på ca. 1 cm. sæt i ovnen igen v. 175 g. på siden til de er lysebrune.
Rigtig god fornøjelse!
Hvor ser det lækkert ud. Det er sådan en god ide med sammenskudsgilde - så er der lidt mere tid for hver især til at gøre lidt ekstra ud af retterne, og det er altid noget nyt og spænende..
SvarSletJa, det sætter jeg stor pris på, når jeg er vært ved større forsamlinger..det er så rart at kunne være nærværende og overskudsagtig i stedet for at være helt kørt op over alt det man skal nå!
SvarSlet