onsdag den 20. juli 2011

Hygge trods regn...



Det er lykkedes os at snige os ud imellem regnbygerne, har testet den nye bålgryde under hyggeligt samvær med venner, hygget på sofaen (der er nogen der trænger til at komme i børnehave igen!), lavet familiens yndlingsretter og så har der været masser af tid til at studere lille fisens mange udtryk. Lige nu planlægges fredagens rejse mod Billund, Bed and Breakfast og Legoland, der tænkes praktisk ifht. møgvejr og der skal bages proviant! Håber I, lige som os, har en god sommer derude trods regn!

Opskrift på kyllingefad:
Ca. 4 kyllingebryster
5 spsk. sennep
Olie
1,5 dl. creme fraise
timian
Bacon i stykker
2,5 dl. hvidvin
Kartofler i skiver eller små stykker (det antal i plejer at spise i familien)
Salt og peber

Rør sennep med salt, peber, olie og lidt af creme fraisen. Kog kartoflerne halvt møre, brun kylling, smør ildfast fad med lidt af sennepsblandingen. Put kylling og kartofler i fadet, drys med timian, rør resten af sennepsblandingen op med hvidvin og hæld det over. Læg bacon på toppen og stil fadet i ovnen i ca. 30 min. Server evt. med salat i fløde-citron-dressing.

4 kommentarer:

  1. Mmm... Det lyder lækkert, det kyllingefad. Har vist alle ingredienser, så det må laves en af dagene. :-)

    Rigtig god tur til Legoland! Krydser fingre for godt vejr.

    Kh. Tine

    SvarSlet
  2. Bålmad lyder super hyggeligt! :)

    Fortsat god ferie...

    SvarSlet
  3. Man må få det bedste ud af vejret, og det er I da gode til.

    SvarSlet
  4. Tine - Tak, vi tager det som det kommer :-)

    Maiken - det er bare SÅ hyggeligt og lækkert. Igår lavede vi chili con carne over bål og havde endda godt vejr!!

    Malene - Ja, vi er ret gode til at hygge hos os ;-)

    SvarSlet