fredag den 28. december 2012

jul og gaver...


Juledagene, julemaden, julehyggen og juleræset er ved at være overstået. Går nu og kigger på alt pynten og nænner næsten ikke at pakke det væk - men rart skal det også blive at få hjemmet pakket ud igen.
Juleaften tilbragte vi hos mine forældre, hyggeligt, hjemligt,dejligt og altid skønt pyntet op! - desværre havde Luna reddet sig en ordentlig omgang influenza, så gaverne skulle bare pakkes op i en fart, så hun igen kunne komme i seng...synd!!
Gaver fik vi mange skønne af. Mit største ønske, Angulus ankelstøvlerne blev opfyldt og dertil en masse andre fantastiske sager til både os og børnene...tak fordi I kender os så godt!! :)
Vi fik tiltrængt gavekort til IKEA da vores stole rundt om spisebordet og tæpper virkelig trænger til en udskiftning, så har I evt. tips om fine ting derfra, tager vi gerne imod!
Håber I alle har haft en dejlig jul..ser frem til et nyt år på bloggen!

lørdag den 22. december 2012

Last minute gør det selv gaver....


Kan du som mig, godt lide at modtage og give hjemmelavede gaver, så er her et par ideér til nogle julegaver du selv nemt og hurtigt kan lave inden mandag aften, hvis bare du har lidt dims på lager...og har vi alle ikke lidt dims??

-Lav små søde fyrfadsglas af glas fra evt. babymos, skriv tekst eller tegn med en glas/porcelænspen og bind noget snøre omkring toppen med en klokke eller andet som vedhæng.

-Fik idag min debut som armbåndsproducent! Med noget polysnøre og nogle perler, kan du f.eks. ved at følge denne gode vejledning, knytte søde armbånd uden den store ekspertise!

Ready, set, go....


søndag den 16. december 2012

Bare lidt julestemning...






Julehygge, julelys, juleknas, julemas, julesnot, julesang... alt muligt juletingeltang!
Julen folder sig mere og mere ud - kommer frem når mørket sænker sig, nisser ligger etøjede og skaldede på gulvet...det ser umiddelbart makabert ud, men ungerne elsker dem..derfor bliver de behandlet som de andre "dukker" i flokken...og de får lov! Så må de rettes lidt ind når julen er ovre :)
Vi glæder os til juleferien indtræder...så skal der for alvor jules!

torsdag den 29. november 2012

JU-huuuuu-L



Jeg har NYDT 2 fridage...kigget i butikker i timevis - prøvet tøj - kigget mere - prøvet tøj - kigget mere...
Stået på hovedet i kælderen mellem 1000 kasser for at finde frem til juleguldet, pyntet op og forsøgt at lære lille "første-gangs-gående-nysgerrige pilfinger" at man ikke skal lege med alt pynten. Hvor blir man glad når man genser sit juledims..især er jeg glad for mine nisser fundet i genbrugen..se lige glimmerfyren..er han ikke skøn? De fine Le Klint agtige ophæng fik jeg i fødselsdagsgave..super søde! Luna syntes overhovedet ikke der er pyntet nok op, så hun er igang med at tegne julepynt der skal klistres op allevegne...det har vel sin charme...:)

onsdag den 28. november 2012

STARS....





Er stjernerne faldet ned fra himlen?? For de er da allevegne for tiden. Jeg har altid været fan af stjernen, så jeg er selvfølgelig med på bølgen,,,

Farmorstrik til lille Olivia - Cardigan som jeg fik i fødselsdagsgave, Caroline Flemming sørger for stjerneben til julefrokosterne - Pernille Corydon øreringe og bling bling stjerner fra Føtex - Perlepladehygge.....

torsdag den 22. november 2012

Casual, Cool, COS!

Med en overstået fødselsdag og en fødselsdagsfest der skal afholdes lørdag, når jeg nok ikke at få presset disse fine ønsker ind fra COS. Jeg er nedlagt med sygdom og har brugt lidt tid på at finde nogle favoritter frem...det må så blive ønskerne til jul. Jeg er gået lidt fra at være en mønster/farve-pige til en mere klassisk pige, dog stadig gerne med små uventede detaljer og så skal det helt klart være behageligt og afslappet.

søndag den 18. november 2012

Rema 1000...

Viste jer tidligere en af yndlingstingene fra Friendtex - den fine hue med kvast. Stødte på denne fine kopi i Rema 1000 og søde stømper havde de også i de fineste farve/mønsterkombinationer...endnu engang hurra for at hente kødpølse og rugbrød!

lørdag den 17. november 2012

Et heldigt asen...




Jeg giver min lokale genbrug lidt og de giver mig så meget igen!! Jeg har været utrolig heldig de sidste mange fredage hvor jeg som en fast rutine kører indenom genbrugen for at snage i sagerne. Alle 3 støvler på billedet kommer fra det fantastiske sted: Ecco, økomærke og skind i fineste stand lige i størrelse mig og mand :) Maleriet kunne jeg heller ikke lade stå der - 30 kr. og med så fine farver og motiver. Nu skal jeg bare finde det rette sted til det.
Jeg giver min familie lidt og de giver mig så meget igen! Er heldig at have forældre, svigerforældre og søster der altid er søde til at komme med ting. Svigermor havde stjernen under armen sidst hun var her - lavet af svigerfar - på bestilling fra Svigermor! (med inspiration fra bloglandet selvfølgelig)
Jeg giver min kat lidt og den giver os alle så meget igen!! (eller lidt og lidt...har lige måttet punge ud for en mindre operation i poten :( ) Men som han ligger der salig rullet sammen på det vamsede tæppe..så gir' han blot ved tilstedeværelsen så meget.

lørdag den 10. november 2012

Cozy Cool...




Det er læææænge siden jeg sidst har været aktiv på bloggen...blogpausen er overstået. Der er ikke sket det store i mit liv - børnene er blevet større, dygtigere og måske en smule mere udfordrende, men ellers kører livet videre i det samme spor. Har ikke haft så meget overskud til blog og kreativitet, men jeg griber den lille gnist der så småt tændes og lader mig føre tilbage til bloglivet. -Og forhåbentlig kan denne verden give mig det kreative spark bagi som jeg trænger til.
Til at starte med, vil jeg slå et slag for de nye bukser jeg har købt mig! De er simpelthen så lækre bløde, fine og afslappende - men på den fede måde.
Bukserne er købt hos en lokal forhandler af mærket Friendtex som har mange fine ting i deres kollektion. Huen i uld, angora og cashmere fra samme mærke er også bandt favoritterne!

lørdag den 4. august 2012

Ver De Terre fleecedragt sælges

Jeg sælger denne super fantastiske fleecedragt fra Ver De Terre - str. 12 mdr. via. TS -og skal helt sikkert have fat i en af samme slags til vinteren....

lørdag den 23. juni 2012

Sælges...


Æææææv os, altså! Kan ikke drive min datter i de fede sandaler fra Bykier. Derfor er de nu til salg, hvis nogen skulle være interesseret? Str. 28 - Pris: 275 kr.
Sælger også 2 sæt ubrugt retrosengetøj - er også frisk på en byttehandel...

torsdag den 21. juni 2012

I morgen....


kommer bette Boris hjem til os :) Nogle af jer kan måske huske tidligere indlæg med den lækre maine coon kat, Fister? Fister var desværre ikke den familiekat vi havde håbet på...sky og aggresiv overfor børnene. Derfor kom han op til en sød enlig dame. Nu har vi efterhånden haft 2 racekatte - en norsk skovkat..lækker, lækker, sød og kælen kat. Men den fik kræft og måtte aflives og herefter Fister. Nu prøver vi med en ganske almindelig huskat fra et kærligt russisk bordel og ser om det ikke nok skal blive godt! Da jeg i sin tid skulle se den lille killing, lukkede en dame iført pink veloursuit, opsat afbleget hår, optegnede læber og iført slippers med lyserøde kvaste døren op! Hold da op...tjekkede tlf. nummeret på nettet og fik svaret...massageklinik...okay!! Men killingen er vel godt socialiseret! :)

mandag den 11. juni 2012

Af den gamle skole...




Nogle af goderne ved at være ansat på en gammel skole er, at man kan være heldig at få nogle af de gamle sager med sig hjem. Mangler kun at vise jer ribberne som lige er afmonteret i gym.salen, men dem har jeg videregivet til en glad mødregruppe-mor (for nu er der ikke plads til mere af den gamle skole)

fredag den 11. maj 2012

Solhat søges...

Hejsa, Kan nogen mon hjælpe med en fin sommerhat til en 1 årig. Den skal kunne sendes idag?

søndag den 29. april 2012

Sneakers

Ahhhhh..jeg har puttet fødderne i et par nye Nike sneakers..og jeg siger jer..de føles som et par lækre lette futsko! Jeg er vild med farvekombinationen - grå og sart lyserød!

lørdag den 14. april 2012

Scoops...





Vi har brugt påskeferien på at besøge noget familie i København - vi har rigtig hygget os og pigerne har været fuldt optaget  - så skønt! I Magasin scoopede jeg den fine, fine gule frakke og den søde stribede T-shirt. Begge fra mærker jeg ikke kendte til. Jakken fra Baker og T-shirten fra Jasper Conrad Junior. Jeg er STOR fan af Trendsales og har gennem tiden fundet rigtig mange gode varer. Denne gang lykkedes det mig at få fingrene i en sød kjole fra Molo i de helt rigtige neon farver, en heldragt fra Hollys og Angulus sandaler. Desværre er sandalerne et nummer for store til Luna (str. 29), så hvis nogen skulle have interesse i dem, sælger jeg dem gerne videre. 250 kr. (de har kun været brugt 2 gange og er i rigtig god stand, ingen ridser eller skrabede snuder)

onsdag den 28. marts 2012

Lækkert lir...


Manden har haft fødselsdag..og alt hvad han ønskede sig var denne Libratone højtaler. Der er noget med mænd og lir, meeen den her smuksak er vist også lidt til damerne! Syntes ihvertfald den er rigtig lækker - smuk, skulpturel og med "stof" udenpå..og så spiller den fantastisk. Man kan flytte den rundt i rummet som man ønsker og plogge den i stikket..så skal vi bare ha' styr på de grimme ledninger (hørte du? :) )

tirsdag den 27. marts 2012

1 år!




1 år! - tiden går!.....i lørdags fejrede vi Olivias første fødselsdag. Året har passeret med raketfart - det har været et hårdt år med masser af sygdom og mangel på søvn, men selvfølgelig også med masser af glæder og begejstring for vores 2. lille vidunder :)
Vi venter stadig på at få sat dræn i ørerne (sidste uge kom endnu en ml.øre betændelse i vejen) så vi prøver om ikke det kan lykkes på torsdag! I mellemtiden fortsætter jeg med kiropratorbehandlinger som har givet et fint resultat. Barnet har nemlig sovet ok den sidste uge (om det så er kiro. eller pencilinen der hjælper vides ikke..hmm) Jeg har taget barsel denne uge, samler kræfter og er klar til at starte op på arbejde...endnu engang..efter påsken!
Jeg er simpelthen taknemmelig for gode venner! Tak fordi I er her når det ser skidt ud, og kommer med søde tanker og gaver..jeg blir' ski' så rørt. (sidste uge blev jeg "taget" på sofaen -bleg, uvasket og aldeles naturel..søde Jill kom forbi med velvære fra Badeanstalten, tulipaner og lys..og til manden, chips og cola! :) Tak Jill! Min søde kollega har givet mig en ring med en sten som førhen har hjulpet hende i en svær tid...tak Lisa!! I er SÅ søde.....

tirsdag den 20. marts 2012

Frisure 2012



 Jeg har ladet lokkerne falde..endelig turde jeg tage springet og hoppe på frisuren på side 6 (som jeg har luret på hver gang hos frisøren :) ) Og jeg er simpelthen SÅ glad for den frill! -beklager det lettere melankolske udtryk, men prøvede at smile...og lignede et fjols, prøvede at lave funny face, men det blev lidt for kikset!
Trængte til lidt selvforkælelse og et "nyt jeg" - væk med den trætte, sure mor og ind med den nye friske forårsmor (det her skal markere begyndelsen på noget bedre)
Igen, heldigvis har jeg fri fra arbejde, for jeg padler rundt mellem besøg hos kiropraktor, læge og ørelæge. Var ved kiropraktoren idag. Hun mente vi skulle udsætte drænaftalen torsdag og se om behandlingerne kunne kurere hende...men orrrrrk...vi orker bare ikke mere!