søndag den 27. februar 2011

Vinterferie...


Så er vinterferien afsluttet med en skøn fastelavnsfest sammen med venner og børn..vi har hygget, klippet, klistret og køkkenet har haft en skøn duft af hjemmebag. Manden tog initiativ til omeletter m. bacon og purløgbagt i muffinsforme - skøn morgenmad at vågne op til og virkelig en god idé at lave dem på den måde. De kan fryses og tages op, når man lige skal have lidt æg on the side...Ellers var meningen at kanelsnegle og pølsehorn skulle bugne i fryseren til barselsgæster og trænge tider, meeen de er ikke nået længere end til køleskabet. Jeg må bage en portion mere hvis jeg orker - plukveer, træthed og halsbrand har virkelig overtaget pt.

fredag den 25. februar 2011

Her er det så..det nye hår!

Tak for jeres hjælp med at finde den rette nye frisure - jeg endte med en lidt mere praktisk udgave af de indlagte billeder. Kravet var, at det skulle kunne nå i en hestehale til travle morgener :-) Der røg en masse centimeter af det lange "hippiehår", det knaldrøde hår er så småt faded og er blevet mere gyldent - dertil tilsat lidt lyse striber, så er vi klar til baby og forår!

tirsdag den 22. februar 2011

Fastelavnsslange, mus og prinsessekager...



Egentlig dufter køkkenet ikke særlig meget af hjemmebag..billederne er lidt snyd! De stammer fra Lunas fødselsdag, men tænkte at det var god inspirationsmateriale til de kommende fatelavnsfester. - mariekiks m. glasur og sukkerpynt (nemme at lave for store og små), bolleslange m. glasur og chokoladeknapper og små frække bollemus med rosinøjne og lakridshaler..husk at halen først skal i efter bagning :-) Vi tager afsted søndag til vores første fastelavnsfest med venner og børn - Luna glæder sig til at hoppe i Klokkeblomstkostumet som egentlig skulle ha' været en Spiderman-version, men masken skræmte hende for meget! :-(

søndag den 20. februar 2011

Fam. Krea fællesprojekt..

Formiddagen er gået med fælles familieprojekt - et sted man kunne lege med de små figurer Luna har. Vi aftegnede og minimerede skabelonen fra den velkendte playmobil-julekalender og fandt ting i blade til at klistre på (samtidig med at vi på skift pudsede næse..uhh, vi er ramt) - her har man mulighed for at skabe mange forskellige universer til de små som de selv kan sætte deres præg på.
Ellers skulle jeg forsøge mig med silkepapirsblomster som så smukt florerer her på bloggen, men shit! De kom jo til at ligne en krøllet butterfly - jeg gav op! Gider ikke når det skal drille...

lørdag den 19. februar 2011

Skønne sager...

Fandt denne skønne kjole fra Whiite med lækkert grafisk print på nettet..måske det kunne blive en barnedåbskjole?? Mon ikke brystet...eller kjolen lige kan hives op, når der skal ammes, eller måske er den bare for upraktisk??


En ting der ihvertfald er på vej til mig, er denne skønne cardigan fra Vero Moda sat ned til halv pris - 129,75 og med fri fragt, så det var da et scoop! Her kan du købe din cardigan.

onsdag den 16. februar 2011

Pingo...

Så kom den lille fyr hjem i postkassen...supersødt musikdyr fra Franck & Fischer der laver rigtig lækkert legetøj til de små. Jeg har benyttet mig af kombitilbudet - 4 numre af Vi Forældre + musikdyret for 159 kr. (man kan også vælge en isbjørn)

mandag den 14. februar 2011

Åbnings-Give Away...

I anledningen af åbning af vores nye modeportal på nettet - stadig under samme navn - dottiedoo.dk, udlodder vi 2 skønne varer fra AMUST asseccories. 1. præmie: En lækker skindtaske med stjernenitter - 2.præmie: Tree scarf.
Alt I skal gøre for at deltage er at lægge en kommentar samt linke til denne give away på jeres blog.
Kig ind på portalen her og søg blandt tusindvis af skønne modevarer til de bedste priser.
Præmierne udtrækkes 7. marts kl. 12.00

fredag den 11. februar 2011

Ny frisure??



Overvejer at få mit lange kedelige hår klippet halvlangt - tænker lidt i stil med frisurerne ovenover...Og det skal helst ske her inden fødsel, så jeg er total klar til at være "supermor", dødlækker og med masser af overskud..Year right! Nå, men alligevel ville det være skønt lige at få det ordnet inden. Ved ikke helt om jeg "tør" få lavet lidt striber - for det skader vel ikke for meget hvis de ikke bliver lagt i bund?? Hmm...Overvejelser, overvejelser. Hvad siger I til frisuren - og bør jeg farve??

tirsdag den 8. februar 2011

Bedstes hæklerier...


Utroligt hvad man helt havde glemt man havde...alt roderiet i kælderens gemmere har bragt fine ting frem i lyset. Dette hæklede sengetæppe var min Bedstemors store projekt til mig som skulle være færdigt inden hun gik bort og minde mig om hende - nu pryder det vores soveværelse og minderne vælter frem!
Billedet over sengen er taget af Luna da hun var 6 mdr. og har grød i hele hovedet - dernæst forstørret op på lærred..jeg elsker det billede!
Vores mini-walk in-closet tager så småt form og skal være babys hjørne med tøj og ting. De små hjemmestrikkede trøjer hænger fint på række og venter på at varme endnu en pige...

mandag den 7. februar 2011

Fantastisk tilbud!!!


Nøøøøj, MÅ bare dele det her med jer nu! Er lige kommet hjem fra en tur til A-Z for at hente opbevaringskasser til alt det babytøj jeg nu er i færd med at sortere op i størrelser og brugbarhed...og SE HVAD DE HAVDE....Mama Home sengetøj i lækker, lækker kvalitet- et til bebs og et til junior...50 kr. sættet!!! (det koster normalt 299,-) De havde også  sengerande og sengetæpper med samme print - jeg blir' glad bare ved at kigge på indpakningen!..det var da et scoop der ville noget, ik´?

Ny modeportal...

Vores nye modeportal er for første dag idag online!! Manden har kæmpet for at få det hele i orden inden ankomst af lille bebs - han har været go', ihærdig og læænge oppe! Kig ind i shoppen dottiedoo.dk og søg blandt tusindvis af modevarer - find de bedste tilbud på et og samme sted!

torsdag den 3. februar 2011

Fra Søstrene G.

Turen til Søstrene Grenes efter vasketøjskurve var ikke helt så tosset - fine ting i flotte farver til den nye babys hjørne som forhåbentlig snart kan styles. Manden er igang med at indrette nyt kontor i kælderen, så pladsen kan inddrages - føler mig pludselig lidt stresset og i tidsmangel. Har ikke engang fundet det gamle tøj frem fra gemmerne - og så har man lige været til hyggelig komsammen med andre gravide der selvfølgelig er total klar til afgang...

onsdag den 2. februar 2011

Egen vandrebog...


Når man er gravid er der mange papirer, foldere, telefonnumre og aftaler at holde styr på, så i stedet for at rende rundt med den traditionelle hvide, slidte kuvert, kan man sagtens fremstille en lille bog med plads til det hele- det har jeg gjort! Lav nogle sider med plads til noter og telefonnr. samt de vigtigste oplysninger at have lige ved hånden, sæt a5 plastiklommer bagerst til "alt det løse" - så har du en sød lille bog til dit barn med alle de første ting og sager!