fredag den 30. juli 2010

Skindtasker sælges billigt!

Nu har du chancen for at få en lækker skindtaske fra DEPECHE.EU (før pris 999,- Nu 299,-)
Vi har haft sendt 2 tasker ind til reperation hos vores leverandør - de var knækket i hanken, men er nu repareret rigtig fint. Kunderne der havde modtaget tasken har fået en ny taske leveret og derfor har vi nu disse 2 til overs. Skriv hvis du er interesseret. P.S. taskerne er lagt ind på min TS konto, så jeg tager forbehold for, at taskerne måske sælges der først.

mandag den 19. juli 2010

Ferietid - familietid.

Hvem havde troet at en tur til psykiatrisk sygehus kunne være så opløftende? Simpelthen det skønneste område at tage på picnic i, med oldemorfar som guide (han er tidligere ansat på stedet) så havde en masse gode gamle historier at fortælle og hemmelige steder at vise frem. Den skønneste skov omringer sygehusets mange bygninger med rådyr i flok, naturlegepladser, blomster og et bassin med KÆMPE store karper i fantastiske farver. Det er ikke sidste gang vi tager picnickurven med derud!...ferien m. hele familien samlet er skudt igang.

torsdag den 15. juli 2010

Et kig på legeværelset




Vi er så utrolig heldige at have et godt rum i sammenhæng med stuen som er blevet indrettet til Lunas legeværelse..på den måde kan hun lege for sig selv, men vi er stadig med i legen og kan følge med. Desuden sparer det selvfølgelig også en masse plads på hendes værelse som lige om lidt går under konstruktion - pige 3 år..har været ude og se på PIP tapet som hun helt sikkert skal have på den ene væg. Er der mødre derude til 3-årig pige med gode idéer til værelsesindretning??

mandag den 12. juli 2010

Velkommen hjem Fister!



Så blev lille Fister transporteret hjem fra Randers og alt er gået som smurt - han hoppede frivilligt ind i transportkassen, sad stille under køreturen, undersøgte hele hytten, spiste af sit mad, drak sit vand, brugte kattebakken..og det vigtigste..han legede med Luna! Hun kan slet ikke lade ham være - de 2 skal nok blive bedste venner! Han er den mest rolige kat jeg længe har set - idag støvsugede jeg 5 cm. fra ham og han kiggede bare..skønne, skønne Fister, Medister...

lørdag den 10. juli 2010

Vi forbereder os...


..på at den nye mand i familien kommer hjem i morgen..Uhh, vi glæder os til at se hvad han siger til at være sammen med os! Morten har været igang med gigantisk løbegård i haven og madskålene er på plads. Naboerne er taget sydpå - er spændt på hvad de siger til den nye udsigt... Ellers nyder vi ferien herhjemme på terressen og har småplanlagt følgende: (mig og Luna - far har først ferie om en uge)

-Plukke jordbær
-Besøge oldemorfar
-Male sten
-Bage pølsehorn

tirsdag den 6. juli 2010

Et par lopper

En grillaften på "heden" endte med lidt lopper i bagagerummet. Kunne simpelthen ikke stå for klovnelampen...den vil være SÅ fin på Lunas nye værelse. Desværre lyste den ikke op da jeg stak den i kontakten, så overvejer om jeg gider at få den lavet. Den mangler også en skærm, kan se der har været en, men den kan undværes med mindre jeg finder på noget genialt.
Den lille gule vase stod også og ventede på at komme med mig hjem til det andet stentøj som jeg har fået en stor passion for.
Og så finalen...den sødeste amulet-halskæde i guld double til sølle 20 kr. Skal have sat mine 2 kære bag glassene så de kan være hos mig altid!

søndag den 4. juli 2010

Ugle & Mint...igen!

Den fine uglehalskæde fra H&M har endelig ramt bunden i min postkasse. Den har været udsolgt i et stykke tid og skal nok komme til at pynte min sommergarderobe. Og så er der rykket mere mint ind i mit aqua-univers..den skønne kollega, Lisa har igen været overbærende og hæklet et fint armbånd til mig og en anden skøn kollega, Henriette har skaffet Essie neglelakken til 70 kr. tak! Vores arbejdsplads er et stort inferno af handlende, sælgende eller skaffende..lige fra friske morgenæg til halm!

fredag den 2. juli 2010

Føtex - you rock!

Her på min første feriedag har jeg for allerførste gang selv taget initiativ til at luge lidt i haven..tog dog også kun det der stak op til knæene, for det der småkravl bliver man da ALDRIG færdig med før det kommer igen! Jeg smuttede senere en tur forbi FØTEX...og FØTEX - you rock! Kom hjem med Birkenstock sandaler til 299,-, en flot halskæde i de lækreste farver til 25,- og søde shorts til lillepigen til 25,-...ahh, så har man det bare SÅ godt! Jeg fik også smidt en Ripcurl t-shirt i kurven til manden til 75,-..så er hele familien glade!! Nu skal vi snart afsted til feriekaffe i dagplejen...god weekend!

torsdag den 1. juli 2010

Den heldige PUKKA vinder..dam, daaaa...

Så har store, møgbeskidte håndværkerlapper mænget sig med små lapper og fanget den heldige vinder af 3 pakker valgfri PUKKA te: Ingeborg! Tillykke...Du kan se udvalget af PUKKA te og vælge dine 3 favoritter på økoshoppen.dk og maile dine ønsker til mig.

Nu vil jeg smide min ferieramte krop i seng og nyde de næste 4 ugers "frihed"...:-)